VIS SØGEFELTER
282 Biler til salg!

Support - Køb og sælg brugt bil på Bilsiden gratis

Har du spørgsmål eller problemer, så send os venligst en mail til support @ bilsiden.dk

Er der nogle gebyrer man kan risikerer at skal betale på Bilsiden.dk?

Nej, alt er gratis for private og der er ingen skjulte gebyrer eller begrænsninger for antal annoncer.
Bilforhandlere bliver opkrævet et gebyr for automatisk hentning af deres biler med en meget avanceret robot, så I ingen arbejde har med det..! 

Profil og annoncer - Hvordan opretter jeg en brugerprofil?

Du opretter en brugerprofil ved at klikke på menupunktet LOG IND eller på OPRET BRUGER midt på siden. Her kan du nemt og på få minutter oprette detaljerne om din bil. Følg vejledningen under oprettelsen så er det ganske nemt. Hav evt. registreringsattesten klar hvor du kan finde oplysningerne om din bil. Du behøver ikke at have billeder af din bil for at oprette en annonce, men det vil øge interessen, så hav evt. billederne klar. Det er også muligt at vende tilbage senere for at uploade billederne. Du vil også blive bedt om at udfylde nogle få kontaktoplysninger, som skal bruges i forbindelse med den bil du har til salg.

I forbindelse med oprettelsen, vil du modtage en e-mail til den mailadresse du har oplyst, hvor der er et link som du skal klikke på for at aktiverer din profil - som ekstra sikkerhed, så vi på den måde prøver at undgå falske annoncer og dermed give jer brugere en ekstra tryghed.

Hvorfor beder vi om din e-mail adresse?

Din e-mail-adresse er dit brugernavn. Vi bruger den også første gang i forbindelse med din oprettelse til at sende et link, som du skal klikke på for at aktiverer din brugerprofil - som ekstra sikkerhed på Bilsiden.dk

Søg efter bil - Hvordan bruger jeg søgningen på Bilsiden.dk?

Søgningen fungerer på den måde, at jo flere felter du udfylder, jo mere præcis bliver din søgning. Du kan også risikere ikke at få noget søgeresultat, hvis bilen med de forskellige søgekriterier du bruger ikke findes på siden.
Start evt. med en meget bred søgning, så du får et godt udvalg at vælge mellem, så kan du derefter snævre søgningen ind, ved at udfylde flere af søgefelterne. Hvis du i søgefeltet "type" vælger personbiler og ikke udfylder andre søgefelter, vil du få vist alle personbilerne i vores database.

Henvendelser fra udlandet på din bil.

Vær på vagt hvis du får sådanne henvendelser.

Falsk annonce.

Skulle det ske at du oplever en falsk annonce, så vil vi sætte stor pris på, at du skriver det til os, så vi kan undersøge annoncen og i så fald slette den.

 

Annoncer:

Hvem kan oprette en annonce på Bilsiden.dk?
Alle kan oprette annoncer. Det er 100% gratis og alle funktionerne er fuld tilgængelige og der er synlige kontaktoplysninger på alle annoncerne.

Hvordan opretter jeg en annonce?
Du klikker først på ”opret bruger” på forsiden af Bilsiden.dk. Herefter følger du siden trin for trin for at oprette en annonce, som kun tager få minutter så er din bil online. Alle kan finde ud af det. Det er lavet brugervenligt, enkelt, nemt og hurtigt.

Hvordan forlænger jeg mine annoncer?
Du logger ind på ”min side”, hvor du kan se hvornår dine annoncer udløber. De er aktive i 10 uger ad gangen, hvor du så skal huske at forlænge perioden, hvis dine biler ikke er solgt.
Du modtager også en mail 1 uge inden de udløber, så du i tide kan nå at forlænge annoncerne, så de hele tiden forbliver online. Dine annoncer vil dog stadig være synlige på ”min side” selvom de er udløbet, så du nemt kan forlænge dem.

Hvordan retter jeg i mine annoncer?
Du logger ind på "min side". Du skal så markerer i højre side den annonce du vil rediger i og derefter trykker du på knappen "rediger annonce".

Hvordan sletter jeg mine annoncer?
Du logger ind på ”min side” hvor du så har mulighed for at slette dine annoncer. Det gør du ved at markerer i højre side de annoncer du vil slette og derefter klikke på slet knappen. Det kan du gøre når du ønsker det og de fjernes så med det samme.

Jeg føler jeg er blevet snydt i en bilhandel - bilen er ikke helt som lovet. Hvad skal jeg gøre?
Som udgangspunkt kan Bilsiden ikke gøre noget. Vi formidler kun annoncerne og vi har ikke noget med selve bilhandlerne at gøre. Det er en civil sag, som du selv skal fører. Vi råder altid til at lave en slutseddel på handlen, hvor det hele skrives ned som bevis. Du har mulighed for at printe en slutseddel ud midt på visbil-siden, når du har klikket dig ind på en annonce, ved at klikke på knappen ”FDM slutseddel”. Denne funktion vises kun på alle private annoncer, da forhandlerne altid laver en slutseddel selv.

Biler i Fokus

Del på